Historien om, hvordan hunden blev menneskets bedste ven

Mange kunne i dag ikke forestille sig livet uden en hund, menneskets bedste ven, ved deres side. Faktisk er mange af de mest populære hunderacer som Schæfer, Golden retriever, Dobermann og så videre ikke opstået naturligt, men har fået en hjælpende hånd.

Men selvom du hygger, nusser og fodrer din hund med hundemad hver dag, ved du så egentlig meget andet om din hund, end at den er uundværlig i dit liv?

Det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket

Tamhunden er det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesker. Og derfor har den den længste historie til fælles med os. Gennem historien har hunden været brugt til jagt, som vagthund, krigshund, sporhund, redningshund, følgesvend – og sågar som varmepude for de velstillede.

Forskning viser, at hunden faktisk nedstammer fra en nu uddød ulvelignende art, der levede i Eurasien for 40.000 år siden. Det ulvelignende dyr har både fælles stamform til hunden og ulven, og faktisk peger undersøgelser på, at ulve og hunde har bidraget til hinandens genetiske sammensætning ved krydsninger i gennem historien.

Forskerne er stadig ikke helt sikre på, præcist hvornår hunden blev tæmmet og dermed blev en del af menneskets husholdning. Processen har sandsynligvis foregået over flere tusinde år, fordi ulve har holdt sig i nærheden af menneskets bopladser for at spise rester.

Alaskan husky var guldgraverens faste følgesvend

I 1880 blev Alaska en magnet for de lykkejægere, der drømte om at finde guld. Dengang var hundeslæder et helt uundværligt transportmiddel, og derfor medbragte guldgraverne forskellige hunderacer, som skulle fungere som trækdyr for slæderne.

Hundeslædeløb blev hurtigt et foretrukket tidsfordriv, og for de bedste blev konkurrencer en indtægt i sig selv. Slædeløbene krævede dog de rette hunde, som kunne holde farten over meget lange distancer.

Derfor besluttede en af guldgraverne, “Scotty” Allan, sig for at udvikle en ny hunderace, som kunne vinde de udfordrende løb. Med held krydsede han således en Sibirian husky med blandt andet Greyhound og Irsk setter. Det færdige resultat var Alaskan husky, der i løbet af få år udkonkurrerede alle andre hunderacer.

Schæferen var den perfekte arbejdshund

Schæferen kom til verden på en lidt pudsig måde. Efter officeren Max von Stephanitz under en øvelse observerede en lydig og effektiv ulvelignende hyrdehund, besluttede han sig for at købe et eksemplar, som kunne bruges som arbejdshund.

Hunden blev døbt Horand von Grafrath, og han er stamfader til alle schæferhunde.

Dobermann fungerede som bodyguard

Dobermannen er ikke kun i dag en populær bodyguard og vagthund, det var ligeledes sådan det hele startede. Som skatteopkræver i Tyskland i 1800-tallet var det ikke rart, når Karl Friedrichs Dobermann kom på besøg. I det upopulære erhverv var Karl derfor ofte udsat for trusler – i så voldsom grad, at han besluttede sig for at skaffe beskyttelse.

Karl havde heldigvis et bijob som hundefanger, og derfor begyndte han at krydse de hunde, som han fangede ind. Det hele blev mere eller mindre til ved en tilfældighed, så derfor vides det heller ikke præcist, hvilke racer Dobermannen er avlet af. Sandsynligvis indgik både Rottweiler, Grand danois og adskillige terrierracer i blandingen.

I dag er Dobermannen en af de mest populære (og måske også frygtede) vagthunde.

Dræbermaskinen, der blev til skødehund

Yorkshireterrieren har en lidt interessant historie. Hvor den i dag hovedsageligt er en sød skødehund (med eller uden sløjfe i håret), var den engang en berygtet rottejæger, som blev bragt fra landet og med ind til byerne sammen med arbejderne, hvor de parrede på kryds og tværs.

Særligt én terrier har været effektiv, og i sine 6 års levetid formåede han at blive far til så mange hvalpe, at han grundlagde en hel hunderace – nemlig yorkshireterrieren, som i dag er en nuttet skødehund, men dengang en effektiv rottedræber.

Skødehunden, der blev til dræberhund

Omvendt gik det for Pitbullterrieren. I 1800-tallets Storbritannien var hundekampe meget almindelige, og hundeavlere udviklede mange forskellige hunderacer til kamphunde – men Pitbullterrieren, som i dag er en af de mest omdiskuterede hunde, var overraskende nok ikke en af dem.

Det var ireren James Hinks, der udviklede hunden i slutningen af 1800-tallet. Og selvom forskellige kamphunde indgik i udviklingen, så var målet æstetisk. Hinks ville nemlig skabe en kridhvid hunderace, der ville falde i overklassens smag som en slag accessory for de rige. De tidligere pitbulls var derfor også mindre end dem, vi kender i dag.